Hvis du ikke har eksempelvis døgnlinser, du kan have i, mens du sover, så er aftenen lig med, at kontaktlinserne skal ud. Men hvordan tager man kontaktlinserne ud? Det gør vi dig klogere på herunder.
Madsen Optik i Holstebro har nemlig nogle gode råd til at fjerne de cirkelformede kontaktlinser, når natten banker på, eller når det er tid til at skifte 14-dagslinserne eller månedslinserne.
Først og fremmest er det allervigtigste den rette håndhygiejne. Hænderne kan efter en lang dags strabadser være fyldt med skidt og bakterier, og det fortjener dine øjne eller kontaktlinser på ingen måde at lide under. Derfor skal du huske at vaske dine hænder grundigt og tørre dem godt af efterfølgende.
Få hjælp til dine kontaktlinser i Holstebro
Nu er du klar til selve processen med at få dine kontaktlinser ud. Det er nemmest at stå foran spejlet, hvor du kan se dig selv. Du vipper hovedet en anelse ned på brystet og trækker herefter dit nederste øjenlåg lidt ned.
Med spidsen af din finger skal du så føre linsen ned til det hvide i øjnene, hvor du forsigtigt kan klemme linsen ud – og enten smide den i skraldespanden eller i dit linseetui, hvis det eksempelvis er 14-dags- eller månedslinser.
Nu er du klar til at gentage hele processen på det andet øje. Er du i tvivl om processen eller mangler du råd og vejledning, så kom endelig ned til Madsen Optik i Holstebro med dine kontaktlinser. Vi står klar til at hjælpe.